At bringe sanseligheden tilbage er samtidsarkitekturens nye ideal. Gloser som "ærlige materialer" "indadrettethed" og "nærvær" er nye buzzwords blandt de sortklædte herre på tegnestuer rundt om i verden. 70'ernes brune bodegaer er fashionistaerne fra den københavnske modeuges foretrukne festlokaliteter. Sluseholmen, med al sin romantik og autencitet, ligner en blok fra Ørestaden der har kneppet med Amsterdam, men får folk til at falde i svimer. Og mig med. Hygge er ikke længere et fy-ord! Hvad sker der? Oplever vi en historicisme part 2?
Denne nye retning, står i hvert fald i skarp kontrast til de sidste års byggestil, hvor dematerialiserede glasklodser på alverdens havnepromenader, har kæmpet en indbyrdes kamp om prisen for årtiets ikonbyggeri.
Men skal vi kysse dette nye korstog, med arkitekter som den britiske David Adjaye og danske Christian Cold som pionerer, velkommen? Takke dem for at slippe af med show-off arkitekturen, der i alle sine intentioner og pomp og pragt ofte er endt med kedelig fraværsarkitektur. Eller skal vi frygte at vindende varsler en nypuritansk arkitektur, der bryder med hele den arkitektoniske historie. Bryder med rækken, der med undtagelse af modernisternes momenttale sindssyge, er gået i en næsten lige linie fra middelalderarkitektur, over ismerne og industrialismen til High-tech?
Opgiver vi? kravler vi ned af stigen tilbage til hulen? Burde vi se på det ”informelle”, altså det der relaterer sig til hverdagslivet og menneskets interaktions sfære som et profant skældsord?
i don't know.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar