Efter Leif Høgfeldts mening er kunstens indflydelse på moderne arkitektur ikke eksisterende. Samtidskunsten har alle dage inspireret arkitekturen, og efter min mening bør den i høj grad blive ved med dette, ikke nødvendigvis af æstetiske grunde, men grundet dens klarhed, fremadsynethed og chancetagen.
Dagens politiken bringer et interview med den svenske stjernekurator Daniel Birnbaum. Han er direktør for Venedig Biennale, foruden at være rektor for kunstakademiet Städelschule i Frankfurt. En mand med en vis tyngde. I interviewet giver Birnbaum sit bud på de mest interessante danske samtidskunstnere netop nu. En af disse er den relativt ukendte Simon Dybbroe Møller.
Simon Dybbroe Møller arbejder med temaer som nostalgi, forfald, glemsel og erindring. Han leger med modsætninger som ødelægelse kontra rekonstruktion i sine installationer, malerier og skulpturer, ligesom han arbejder med det uperfekte scenarie som et ideal.
Jeg synes han er lidt nysgerrighed værd.
Det var nemlig en ret kontroversiel udtalelse, mon den var helt velovervejet?..
SvarSletMen måske, meget apropos Martins indlæg, er det måske ikke længere samtidens store 'ismer' der styrer arkitekturen.
Mon ikke eftertiden også kan hæfte vores generation på en særlig kulturel/kunstnerisk retning?
Kigger vi frem eller tilbage? Det her er vidst en diskussion der bider sig selv i røven.
- nå jo Simon Dybbroe Møller - kanon :)
Selv synes jeg mer at mange arkitekter går i den kunstneriske rettning. För blir ikke gransen melden arkitetkur og kunst mindre og mindre?
SvarSletTo nimme exempel är Gehry og Liebeskin, som i min mening laver en form för skulpturell arkitektur. Varför ska man träkke linjer arkitektur og kunst emelden, när arkitektur någon gang är kunst, eller kunst arkitektur?
Nå, glemde selvfölig miss Hadid. En brandstation der slet ikke kan bruges, arkitektur uden funktion - kunst?
SvarSletNoget arkitektur giver efterhånden mindelser om brugskunst. I Hadids tilfælde dog uden forstavelsen "brugs".
SvarSlet